Spring til indhold

Vedtægter

  • 1. Foreningens navn er Næstved Skytteforening. Foreningen har hjemsted i Næstved kommune.
  • 2. Foreningen er 6. kreds i DGI Storstrømmen og er derigennem tilknyttet DGI Skydning.
  • 3. Foreningens formål er gennem trænings- og konkurrenceskydning at fremme den enkeltes sundhed og trivsel og kammeratskabet gennem samværet i foreningen.
  • 4. Som medlem kan optages enhver person, der opfylder DGI Storstrømmens betingelser for medlemskab under organisationen. Endvidere kan der optages passive medlemmer. Såfremt et medlem gennem sin optræden og virke er til skade for foreningens arbejde og trivsel, kan bestyrelsen ekskludere medlemmet. Den ekskluderede har ret til at appellere den trufne afgørelse til den førstkommende generalforsamling.
  • 5. Kontingentet betales forud. Kontingentets størrelse fastsættes på den ordinære generalforsamling.
  • 6. Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts og indkaldes på foreningens hjemmeside og Facebook samt udsendes via e-mail til medlemmer der har opgivet denne. Medlemmer med fritagelse for digital post modtager indkaldelsen pr. brev, enten personligt afleveret i postkasse på medlemmets adresse eller med B-post. Indkaldelsen skal udsendes med minimum tre ugers varsel.

Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:

  1. Valg af dirigent.

1a Valg af stemmetællere.

  1. Formandens beretning.

2a Udvalgsformændenes beretning.

  1. Forelæggelse af det reviderede regnskab.
  2. Behandling af indkomne forslag.
  3. Fastsættelse af kontingent.
  4. Valg af formand (kun ulige årstal).
  5. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
  6. Valg af suppleanter til bestyrelsen.
  7. Valg af bilagskontrollant.
  8. Valg af bilagskontrollant suppleant.
  9. Eventuelt.

 

ad punkt 3. Regnskabet er fra 1. januar til 31. december. Regnskabet udleveres til medlemmerne på generalforsamlingen. Kopi af regnskabet kan fås 8 dage før generalforsamlingen ved henvendelse til kasseren.

ad punkt 4. Forslag fra medlemmerne skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

  • 7. Stemmeberettiget er ethvert aktivt medlem over 17 år.
  • 8. Foreningens ledes af en formand og 4 bestyrelsesmedlemmer. Medlemmerne vælges for 2 år ad gangen. Således at formanden og 2 medlemmer er på valg i ulige år og kassereren og 1 medlem i lige år. Valgbare er alle aktive medlemmer over 17 år, dog skal formanden, kassereren og mindst 1 af de øvrige bestyrelsesmedlemmer være personlig myndige. Genvalg kan finde sted på alle bestyrelsesposter.

 

Da foreningen er berettiget til at give våbenpåtegning, skal foreningen tilbagekalde en våbenpåtegning samt underrette politiet, hvis foreningen bliver opmærksom på, at forholdene for et medlem med våbenpåtegning ændrer sig på en sådan måde, at det er betænkeligt, at den pågældende har våbenpåtegning.

 

  • 9. Foreningen tegnes af formanden og kassereren. Ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom samt ved optagelse af lån tegnes foreningen dog af alle de i bestyrelsen siddende personlige myndige medlemmer.
  • 10. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen eller mindst 20% af foreningens aktive medlemmer stille krav herom med forslag til dagsorden. Den ekstraordinære generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter, at kravet herom er modtaget, og indvarslingen skal ske som for den ordinære generalforsamling.
  • 11. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig ved de fremmødte aktive medlemmer. Alle beslutninger vedtages ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Skriftlig afstemning skal finde sted når mindst et af de tilstedeværende medlemmer kræver det.

  • 12. Generalforsamlingens forhandlinger og beslutninger indføres i en forhandlingsprotokol, der underskrives af formanden og dirigenten.

 

  • 13. Foreningen kan kun opløses på en dertil indkaldt generalforsamling, når mindst 75 % af de tilstedeværende aktive medlemmer stemmer herfor. Ved opløsning af foreningen tilfalder foreningens midler DGI Storstrømmen.
  • 14. Forslag til ændring i disse vedtægter skal skriftlig meddeles medlemmerne samtidig med indkaldelsen til en generalforsamling. Ændringerne kan kun vedtages, såfremt mindst 75 % af de stemmeberettigede på generalforsamlingen stemmer herfor.

Vedtaget på generalforsamling i 17 marts 1975. Ændret på generalforsamlingen den 27 . marts 1978. Ændret på generalforsamling den 24. marts 1988. Ændret på generalforsamling den 19. marts 1992. Ændret på generalforsamling den 19. marts 2009. Ændret på generalforsamling den 20. marts 2014. Ændret på generalforsamling den 21. marts 2019. Ændret på generalforsamling den 20. august 2020. Ændret på generalforsamling den 16. marts 2023.