Bueskydning

Vi har træning i Bueskydning på udendørs baner fra 1. april til 1. oktober og vi glæder os til at tage imod dig som ny skytte og give dig et indblik i Recurve Barbue skydning.
Ved dårligt vejr, kan vi skyde indendørs. Vi har også baner, som kan klare skydning med Compound bue indtil 45 pounds.
Du vil på første prøvedag få introduktion i flg.:
- Sikkerhed og behandling af buen
- Buens opbygning og personlig opvarmning
- Skydestilling og sigte
- Baneskydning med instruktør
Vi træner på Brolæggervænget 14 – hele året
Alle tirsdage fra 15.00-20.30 (tirsdag den 25.3. dog fra 17.00 – 20.30)
Fra 10.4.: Alle torsdage fra 15.00 – 20.30
(Lørdag den 5.4. fra 10.00-13.00)
(Se træningskalenderen nederst på siden)
Du kan blot møde op på banen for mere info – eller booke en prøvetid på mail: kontakt@naestvedskytteforening.dk
Bueskydning – en sport for alle mellem 8 – 90+ år, for hele familien – og så skal det være sjovt.
Nybegyndere skal IKKE have nogen form for udstyr med når de starter. Man låner bue, pile og alt sikkerhedsudstyr hos os og man træner gratis de første 3-4 gange. Man er velkommen med ens egen bue også, både Recurve og Compound og lette Jagtbuer. Når prøvetiden er gået, beslutter man om man ønsker at melde sig ind i klubben og dermed blive medlem.
Når man er blevet medlem, anbefaler vi at man køber sine egne pile, men du kan fortsat låne bue og andet udstyr i klubben for et lille gebyr pr. gang, som går til vedligeholdelse og slitage af banen.
Hvis man som nybegynder vil prøve bueskydning med instruktør, så book en tid i skemaet herunder.
Træningstider, indendørs – på Brolæggervænget 14, Næstved: (Oktober til april)
Hver tirsdag fra 17:30 til 21:30 og lørdage fra 10.00 – 13.00
Træningstider, udendørs – på Brolæggervænget 14, Næstved: (April til oktober)
Hver tirsdag og torsdag fra 17:30 til 21:30
Kontingent og priser for deltagelse:
Årligt kontingent fastsættes på vores generalforsamling og betales i oktober, som p.t. er:
For børn og unge til og med 17 år: 650,00 kr.
For voksne til og med 66 år 800,00 kr. Voksne over 67 år: 650,00 kr.
Gebyr for skydning pr. gang 10,00 kr. Lån af pile: 10,00 kr.
(Pile kan købes i klubben for 35,00 kr. pr stk. – og kan tilpasses jeres mål og styrke)
Vi glæder os til at se dig/jer.
Vi har haft et nyt tiltag, hvor vi én tirsdag i måneden holder en hyggeaften med varm mad. Så træner vi bagefter. Alle kan melde sig til og man må gerne tage en ven/forældre/kæreste el.lign. med. Prisen er ca 50,- kr. pr person . Det starter fra kl. 18.00 og madplan bliver sendt ud på mail til alle buefolk i god tid inden.
Maria har stået for det et par gange allerede og vi har haft det hyggeligt og snakket om alt muligt. Vi håber på flere vil melde sig til fremover også.
Træningstider for april:
